DKK Projekt, Visuel.

DKK Projekt 2012, tillæg til opgave.

Som en del af projektet laver vi figurer af dyr i træ. Figurerne skal derefter placeres i et lokale som vi er ved at indrette og dekorere som "Naturrum". Det er meningen at Naturrummet skal være et udstillings- og læringsrum med naturen i centrum. Således bygges det op omkring tre forskellige landskaber: Skov, ørken og polar. Børnene der deltager hjælper med forskellige faser og tiltag - herunder som sagt at lave træfigurer af dyr, men også med at indsamle natureffekter på oplevelses- og læringsture. Vi har bl.a. været ude og finde spor fra dyr og lave gipsafstøbinger af disse. Det er tanken at børnene skal være med til at formidle viden om naturen til andre børn i takt med at de erhverver sig viden og får udstillet flere ting i rummet.

Mine målsætninger er:

¤ At bidrage til øget viden om naturen og dens rolle i menneskets liv og eksistens.
¤ At motivere dem til selv at søge flere oplevelser i naturen.
¤ At bidrage til inklusion igennem fælles oplevelser og målsætninger.
¤ At øge deres kommunikative kompetencer i formidlingen af deres projekt.
¤ At øge mine egne kommunikative og didaktiske kompetencer.

Børnene tegner motiverne på træet ...

 

 

 

Motiverne saves ud ...

 

Naturrummet er ved at blive lavet ...nederst er vandmiljø (hav, sø, å), midten er landjorden og øverst er himmelen. På fladen ret frem skal der være skov og tempereret klima, til venstre skal der være ørken og på fladen bagved (udenfor billedet) skal der være polarlandskab. Dyremotiverne skal placeres der hvor de hører hjemme og børnene skal være med til at formidle viden om dyr, klima, natur o.s.v.

 

En ørn skal hænges op ...



En enlig isbjørn der snart får selskab af sæler, isbjerge, hvalrosser m.m.

DKK opgave 3, mediepædagogik

DKK opgave 3

Krav til opgaven:

Fortælling med tekst og billeder.
Dit ”ynglings-plysdyr” på opdagelsesrejse.
Billeder samt fortælling om opdagelsesrejsen lægges på din blog



Mit "ynglings-plysdyr" er G.W. Bush - gotta love the guy!

Sover vi alle ikke lidt bedre og mere trygt når vi ved at han, hans far og vennerne er der til at våge over os!

...ok ok ok - godt nok løj de om Saddams masseødelæggelsesvåben, men de fik ham fjernet og reddet Irak! ...eller ...ok ok ok - godt nok er Irak langt fra stabilt og folk dør stadig som fluer derovre, men de dør i et form for demokrati og det er da bedre end at dø i et diktatur!

Men så fik Bin Laden da hvad han fortjente ...selvom det tog omkring 10 år for verdens største supermagt samt dens allierede at dræbe ham. Uanset hvad kan vi da glæde os over at Afganistan er fri for Taleban ...eller, ok ok ok - måske er landet stort set lige så ustabilt som nogensinde, men det er da ikke i værre forfatning end da Storbrittanien og derefter russerne besatte det - der døde folk da også som fluer!

Folk kan sige hvad de vil, men hvor er jeg da bare stolt når jeg tænker over at vores egen Fogh Rasmussen og Bush er "buddies" - at vi i Danmark også ignorerede FN fuldstændigt og bare gav gas! Derfor har jeg lavet en lille hyldest til Bush i en kort billedserie som kan ses herunder (bedste udbytte af billederne får du ved at dobbeltklikke på det første og se dem i en viewer):

Alle billederne er fundet i Flickr, Creative Commons. Det var svært finde egnede billeder dér, sammenlignet med bare at gå på Google billeder, men i tråd med opgaven og anbefalingerne var det den vej jeg måtte gå.

DKK Paint.Net opgave



Jeg har nu arbejdet lidt i Paint.Net hvilket på sin vis er en logisk udvidelse af Windows Paint. Der er helt klart nogle gode muligheder med dette program.

Jeg har brugt programmet til at ødelægge et af min fars billeder - sorry dad! Det første billede er det originale og det næste er som det ser ud efter jeg har haft det i Paint.Net.

...og nu til min næsten utilgivelige handling:

DKK Filmopgave








DKK filmopgave. Storyboard

The Voice Within
1. scene: en mand går på gaden – ser trist ud og alt er i sort hvid samt formørket effekt.
2. scene: han kommer hen til sin bygning, kigger i postkassen og tager reklamerne i hånden.
3. scene: han går ind ad opgangsdøren til sin lejlighed.
4. scene: han åbner døren til sin lejlighed.
5. scene: han går ind i sin lejlighed.
6. scene: han kigger reklamerne og smider dem alle i skraldespanden
7. scene: han går ned i stuen og tænder for fjernsynet, men slukker igen da intet spændende er på.
8. scene: han sætter sig i stolen og ser opgivende ud.
9. scene: han ser ind i kontoret hvor der er hylder med bøger – den formørkende effekt tages væk.
10. scene: han går ind til sine bøger, tager en ned fra hylden og åbner den.
11. scene: han tager to bøger til og bringer dem med ind i stuen.
12. scene: manden læser begejstret og smiler.
13. scene: manden falder i søvn på sofaen
14. scene: man ser scener af naturoplevelser, kung fu træning, Arizona m.m. i et drømmelys og med diverse effekter. Nordisk musikspor lægges.
15. scene: drømmelyset forsvinder og tilbage til billedet af den sovende mand i sofaen med bogen i hånden
16. scene: manden vågner og alt er nu i farver.
17. scene: manden rejser sig, lægger bogen og strækker armene ud. Rock/metal musikspor lægges.
18. scene: manden klapper i hænderne man kan se at han har taget en beslutning indeni.
19. scene: manden går ind og åbner klædeskabet, finder sin hat frem …
20. scene: på vej ud af døren med helt andet tøj på, hat, rygsæk og vandrestav – parat til eventyr.
21. scene: manden går ned af opgangstrappen.
22. scene: manden går ud af opgangsdøren og ser sig omkring.
23. scene: manden går samme vej ad gaden som man først så ham komme fra og forsvinder rundt om hjørnet.


Optageudstyr:
JVC Camcorder 30 GB

Videoredigeringssoftware:
Pinnacle Studio HD

Yderligere udstyr:
Kamerastativ

Taleopgave. DKK.








...enjoy!

DKK Aktivitet 3

Målgruppe:

Mine iagttagelser er gjort igennem en årrække med gruppen af unge med massive psykosociale problemstillinger. Dette har både været i åbent og i sikret regi. Da jeg bl.a. også har arbejdet med unge der ikke har haft adgang til IT mens de har været anbragt på sikrede afdelinger har jeg også haft mulighed for at se hvorledes de håndterer denne begrænsning (dog skal det siges at observationerne i det sikrede regi er gjort fra 2005 til 2008 hvor de sociale netværk ikke var helt så dominerende i ungdomskulturen som de er nu).


Hvilke sociale online netværk anvender målgruppen:

De unge jeg har arbejdet med har primært anvendt Facebook, men nogle har også været på Arto og enkelte på Twitter. I åbent regi har langt de fleste brugt disse netværk til at chatte, men også i en vis grad til at møde potentielle kærester og lave aftaler om dates. Enkelte har brugt dem til at komme af med aggressioner og andre har aftalt kriminelle forhold. I sikret/lukket regi har jeg oplevet at mange af vores klienter aldrig har nået at få et fortroligt forhold til IT, eller har været meget skriftligt svage, og derfor ikke havde noget problem med at de var afskåret fra denne kommunikationsmulighed. Det er i langt højere grad været mobiltelefonen de har haft svært ved at undvære. Men de der tidligere har haft en stor aktivitet på IBSN har bestemt haft meget svært ved pludselig at skulle undvære det i en kortere eller længere periode. De har følt sig helt afskåret fra deres sociale netværk og deres isolation bag murene har føltes endnu mere tung.


Sprog:

Sproget er kortfattet og simpelt. Mange af indlæggende er ikke egentlig beskrivende og kan ikke stå alene, men kræver forhåndskendskab til personen eller emnet. Der anvendes mange emoticons og sms/netværksord som fx ”lol”, ”muhahaha”, ”G”, ”ROFL”, ¤F¤ o.s.v.



Netværkernes betydning for de unge og pædagogernes rolle i relation dertil:

Næsten alle unge i dag anvender IT-baserede sociale netværk (IBSN) og disse udgør et vigtigt element i deres liv. Jeg mener at det er vigtigt at vi som pædagoger forholder os til dette og erhverver os viden om dette område, får indsigt i de unges brug af IBSN og på en eller anden måde skaber mulighed for selv at være tilgængelige og synlige i cyberspace. Man bør på arbejdspladsen undersøge hvorledes det vil være hensigtsmæssigt at være til stede på en anvendelig måde i cyberspace og overveje hvilke faldgruber man skal undgå.
Der helt klart nogle grænser der skal trækkes når man som pædagog kommunikerer over nettet i arbejdsøjemed. Det er samme grænser som man ville trække i forhold privatsfærer i andre arbejdsmæssige sammenhænge. Jeg vil fx ikke lade unge jeg arbejder med få adgang til min private Facebook-profil og mener som udgangspunkt heller ikke jeg skal have adgang til deres. Jeg kunne i stedet oprette en arbejdsprofil med henblik på at dette kunne være en ekstra kommunikationsplatform – de unge kunne gøre det samme. Man kunne også oprette en FB-gruppe – et forum hvor medarbejdere og unge kunne mødes. Der er i det hele taget et væld af muligheder for at kommunikere og samtidigt adskille privatlivet fra arbejdslivet. Jeg mener godt at man kan, og at man bør, være personlig i sit arbejde – for mit vedkommende som udgangspunkt bare ikke privat!



Ændret syn på Internetbaserede Sociale Netværk?:

Jeg har igennem årene fået et mere nuanceret syn på IBSN. På den ene side er jeg blevet bedre til at forstå deres nytteværdi og kan se de mange måder de kan bruges på. På den anden side mener jeg at der utroligt mange der har et usundt forhold til dem. IBSN er ligesom alt andet noget der potentielt set er både harmonisk og uharmonisk alt efter hvordan ligningen med brugere, formål, frekvens, metode og sammenhæng stilles op.

DKK, Aktivitet 2

Jeg observerer mange forskellige måder at tale i mobil.

¤
Nogen er dedikeret til samtalen og foretager sig intet andet imens. Andre har gang i en masse andre ting på samme tid. Nogen udnytter transporttiden til og fra arbejde eller andet til at føre samtaler. Nogen har mobilen med i træningscenter og taler mellem øvelserne o.s.v.

¤
Nogen kommunikerer så kortfattet som muligt og går efter at få info eller aftaler på plads hurtigst muligt. Andre nyder tydeligvis at repetere dagligdagens oplevelser - store som små - over længere eller gentagne samtaler.

¤
Nogen er meget bevidste om deres omgivelser og holder samtalerne i formel stil når de er i offentligt rum hvor samtalen muligvis kan høres af andre mennesker. Andre er tilsyneladende helt ligeglade med det og taler højt om meget private anliggender uagtet om der er en masse andre der hører det. Nogen vælger helt bevidst indhold og udtryk med omtanke på at få opmærksomhed fra omgivelserne hvilket gør at de opererer med mange forskellige modtagere på samme tid, men kun med en tydelig repondent.

¤
Nogen tager mobilen og åbner samtalen med at præsentere navn. Nogen tager bare mobilen med et "Ja!?". Nogen har tydeligvist set på displayet hvem det er der ringer og "tager imod" vedkommende på en mere personlig måde. Nogen åbner med en "skæv/sjov" kommentar.

...ja der er jo ligeså mange måder at tale i mobil på som der er mennesker!

DKK, Unge og sociale netværk. Tekst 3.

Teksten er en kort præsentation af en phd-afhandling fra Aalborg Universitet. Afhandlingen har titlen:

Unge og online sociale netværk : En neksusanalytisk undersøgelse af medierede handlinger og offentlige diskurser.

Afhandlingen søger, med baggrund i empirisk forankret forskning samt kommuniktionsteorier at skabe større forståelse om de unges brug af sociale netværk.

Et af de begreber der fangede mig i teksten og som jeg har i fokus er:

"Open source netværksidentitet"

Dette begreb dækker over at de unge i vid udstrækning blotlægger deres identitet i de sociale fora og at den i stor grad formes derigennem via den respons de får (eller ikke får). Jeg syntes det er et fantastisk begreb der meget præcist rammer hovedet på sømmet. Så kan man spørge sig selv - er det godt? Nogen af de fremtidsscenarier der blev præsenteret i 80'ernes science fiction film indeholdt perspektiver der mindede meget om Open source netværksidentitet og det var altid forbundet med både en dragende nysgerrighed, men også i høj grad en subtil fornemmelse af at det var et skridt væk fra det menneskelige - det nære, varme og naturlige! Måske var det blot frygten for forandringen, måske var det en berettiget frygt ...og måske begge dele. Jeg mener personligt at vi er står overfor et paradigmeskifte inden for de næste 100 år hvor mange af de sociale samspilsformer og samfundsstrukturer vi kender i dag vil ændres - også måden hvorpå vi anvender digitale netværk.


Et andet fokuspunkt fra teksten er:

"Analysen viser, hvordan unge befinder sig i et spændingsfelt imellem deres egne konkrete og lokale oplevelser og de offentlige diskurser, som omgiver deres brug af nye medier. I forlængelse af dette argumenteres der for, at unge har et behov for, at deres lokale (og oftest positive) oplevelser bliver forstået og taget seriøst. Dette har i særdeleshed været tydeligt på et tidspunkt i historien, hvor sociale netværkssider stadig var et nyt fænomen (forbeholdt unge), og hvor den offentlige debat primært handlede om udefrakommende farer eller risici."

En kilde til forståelse må nødvendigvis også skulle hentes i de unges egen opfattelse af de sociale netværk og hvorledes disse spiller en rolle i deres liv. Derudover er en dialog om brugen af netværkene i realiteten kun mulig hvis vi som voksne af og til bevæger os derind og på sidelinjen taler med de unge om hvad der sker. Vi må erhverve os en direkte viden samt vise interesse og nærvær hvis vi ønsker en konstruktiv dialog med de unge.

DKK Brug af mobiltelefon, tekst 2.

Brug af mobiltelefoner - DKK opgave 2.

Min målgruppe er marginaliserede unge og voksne - ofte med massive psykosociale problemstillinger.

De unge i denne målgruppe har et meget forskelligt forhold til mobiltelefoner. En af de faktorer der skaber forskelle er at de unge ligger på meget forskellige niveauer rent bogligt. Der er nogen der fx staver og læser meget dårligt og som ikke har store muligheder for at kommunikere skriftligt via mobilen og ej heller er gode til at søge information på nettet eller sætte sig ind i telefonens funktioner. Andre har meget bedre mulighed for at gøre brug af alle de muligheder der er via mobilen. Udover at tale i telefonen kan man fx anvende mobilen til at kommunikere på nettets sociale medier, sende mails, sende sms'er og mms'er, voice-beskeder, søge info på nettet m.m.

Fælles for de fleste er dog at telefonen har stor værdi. At være foruden en mobil er næsten utænkeligt. En anden gennemgående trend er at mobilen gerne må være smart, dyr og have et væld af funktioner - dette uagtet om man stort set kun bruger den til at tale i eller om man er mobil-IT-nørd! Der er stor prestige i at have en dyr iPhone eller Smartphone.

Mange i målgruppen har svært ved at undvære mobilen og de har også svært ved at acceptere at deres brug af denne i tilfælde må begrænses. Dette kan man fx se når de helt bevidst ikke vil slukke/mute mobilen i undervisningssituationer, til møder eller andre situationer hvor det kan være forstyrrende hvis den ringer. En mindre eller større del af deres opmærksomhed tilfalder altid mobilen hvilket kan have konsekvenser for deres indlæring og evne til at engagere sig.

Sms-sproget er en blandning af reelle ord, forkortelser og specielle sms-gloser. Den automatiske ordbog er næsten altid aktiv og de tænker mindre over hvorledes ordene staves.

Mobilen anvendes næsten overalt. Jeg ser dem tale eller sms'e mens de cykler, træner i motionscentret, i sociale sammenhænge, på ture o.s.v. Jeg ser dem også filme og tage billeder af alt muligt - også konflikter og slåskampe. Vi har i sikret regi også haft en del der var varetægtsfængslet p.g.a. happy slapping.

Mobilkulturen er både forbundet med store fordele og store problematikker.

For mig eget vedkommende bruger jeg mobilen en del. Jeg syntes godt om fordelene, men ville trods alt ønske at arbejdslivet i dag krævede lidt mindre tilgængelighed via mobilen - jeg syntes det har taget overhånd. Jeg er ikke god til at tale i telefon når det er i sociale sammenhænge - jeg vil meget hellere tale færre gange med en person, men så til gengæld gøre det øje til øje! Min egen målestok for hvornår mobilen er for dominerende i mit liv er: når jeg aldrig glemmer at tage den med ud af huset!

Traditioner i forandring. Tekst 1 - Unge er afhængige af sociale medier

Nedenstående tekst er taget fra P3 Nyheder:

Unge er afhængige af sociale medier
27. apr. 2010 07.26 P3Nyheder
Når unge bruger elektroniske medier meget, kan de udvikle den samme afhængighed som for eksempel alkoholikere.

Det viser en amerikansk undersøgelse, hvor 200 unge skulle afholde sig fra at bruge mobiltelefoner og computere i 24 timer.

Ingen sms'er giver angst
Langt de fleste af de unge oplevede angst, rastløshed og irritation, og det er symptomer, som minder om de abstinenser, som alkoholikere får, når de ikke drikker.

Undersøgelsen viste også, at det ikke var nyheder, de unge savnede, men muligheden for at sende og modtage sms'er, tale i telefon, maile og komme på Facebook.

Afhængighed af vennerne
Og det skyldes, at unge er afhængige af deres vennerne, siger Malene Charlotte Larsen, der forsker i børn og unges brug af sociale medier ved Aalborg Universitet, til metroXpress.

- Medierne er blot knyttet ind som en del af den måde, unge har venskaber på. Unge hungrer efter at vedligeholde og bekræfte deres venskaber, og det gør de konstant via medierne. Ofte taler de om ingenting, når de er på Facebook eller sms, for det er den bekræftelse, der ligger i at få et svar, der er vigtig, siger hun.




Mine to fokuspunkter i forhold til denne tekst er:

# "Afhængighed af vennerne"
# "Ingen sms'er giver angst"

Første fokuspunkt:
Jeg er meget enig i at unge i dag har et stort behov for at være socialt trygge og velfungerende, men adskiller det sig så meget fra tidligere tider? Jeg tænker at man også førhen havde meget behov for at være fast forankret i en social sammenhæng, men at denne sammenhæng var anderledes. Tidligere var der megen social identitet i arbejdet, lokalsamfundet og samfundsklassen. I dag hvor alting er mere flydende, hvor unge har flere muligheder og ikke er bundet af arv og traditioner på samme måde - ja der er det nok noget sværere at finde en social identitet og stabil platform. Det virker som om at den manglende identitet og stabilitet skal opvejes af kvantitet!
Problemet opstår således ved at når alle har dette behov for at øge kvantiteten så bliver de sociale relationer mere overfladiske og skrøbelige - hvilket igen fordrer at der kommer endnu mere fokus på kvantiteten ...den onde spiral om man vil.
Alting var ikke vare bedre i ganle dage og der er bestemt fordele ved ikke at være så bunden af tradition og arv, men den måde at mange unge anvender medier som forum for social interaktion - og kvaliteten af denne interaktion - er mildest talt bekymrende. Artiklen nævner "afhængig af vennerne" jeg mener lige så godt at der kunne have stået: "manglende identitet og forankring i livet"!

Andet fokuspunkt:
At det kan give angst, rastløshed og irritation hos en gruppe unge der forsøgsvis skulle undvære mobiler og pc'ere i 24 timer - ja det understreger jo bare alvoren. Jeg bliver nærmere angst ved tanken om at det er muligt at blive så afhængig af digital kontakt!
Jeg tænker på: Bliver disse unge angste, rastløse og irritable ved at skulle undvære naturen i 24 timer, ved at undvære motion, fordybelse og kreativt samvær? Bliver de angste hvis de ikke har nogen rigtigt nære venner de ser af og til, men blot en helt masse overfladiske relationer der næsten altid er "online"? Jeg tror det ikke ...og det bekymrer mig! Vi ved at teknologien fremadrettet vil gøre det endnu nemmere at være online og synlig i de digitale fora så jeg forestiller mig at dette afhængighedsfænomen ikke har toppet endnu.