Teksten er en kort præsentation af en phd-afhandling fra Aalborg Universitet. Afhandlingen har titlen:
Unge og online sociale netværk : En neksusanalytisk undersøgelse af medierede handlinger og offentlige diskurser.
Afhandlingen søger, med baggrund i empirisk forankret forskning samt kommuniktionsteorier at skabe større forståelse om de unges brug af sociale netværk.
Et af de begreber der fangede mig i teksten og som jeg har i fokus er:
"Open source netværksidentitet"
Dette begreb dækker over at de unge i vid udstrækning blotlægger deres identitet i de sociale fora og at den i stor grad formes derigennem via den respons de får (eller ikke får). Jeg syntes det er et fantastisk begreb der meget præcist rammer hovedet på sømmet. Så kan man spørge sig selv - er det godt? Nogen af de fremtidsscenarier der blev præsenteret i 80'ernes science fiction film indeholdt perspektiver der mindede meget om Open source netværksidentitet og det var altid forbundet med både en dragende nysgerrighed, men også i høj grad en subtil fornemmelse af at det var et skridt væk fra det menneskelige - det nære, varme og naturlige! Måske var det blot frygten for forandringen, måske var det en berettiget frygt ...og måske begge dele. Jeg mener personligt at vi er står overfor et paradigmeskifte inden for de næste 100 år hvor mange af de sociale samspilsformer og samfundsstrukturer vi kender i dag vil ændres - også måden hvorpå vi anvender digitale netværk.
Et andet fokuspunkt fra teksten er:
"Analysen viser, hvordan unge befinder sig i et spændingsfelt imellem deres egne konkrete og lokale oplevelser og de offentlige diskurser, som omgiver deres brug af nye medier. I forlængelse af dette argumenteres der for, at unge har et behov for, at deres lokale (og oftest positive) oplevelser bliver forstået og taget seriøst. Dette har i særdeleshed været tydeligt på et tidspunkt i historien, hvor sociale netværkssider stadig var et nyt fænomen (forbeholdt unge), og hvor den offentlige debat primært handlede om udefrakommende farer eller risici."
En kilde til forståelse må nødvendigvis også skulle hentes i de unges egen opfattelse af de sociale netværk og hvorledes disse spiller en rolle i deres liv. Derudover er en dialog om brugen af netværkene i realiteten kun mulig hvis vi som voksne af og til bevæger os derind og på sidelinjen taler med de unge om hvad der sker. Vi må erhverve os en direkte viden samt vise interesse og nærvær hvis vi ønsker en konstruktiv dialog med de unge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar