DKK: Kulturbegreber

DKK: TF4, Henriette, Winnie, Kira og Mark

Æstetiske Kulturbegreb
Definitorisk vil vi mene at det i en bredere forstand er alt kultur der i mere eller mindre grad opleves og forstås sansemæssigt af mennesker. Man ser det ofte i kunsten hvor man bl.a. beskæftiger sig med kreative og kunstneriske udtryksformer. Det kan være som skulpturer, film, billeder litteratur, teater og musik. Æstetik anvendes ofte til at værdisætte udtryk, men det mener vi er problematisk da vi oplever og værdisætter forskelligt. Udover i kunstmæssige sammenhænge kan man også finde det æstetiske kulturbegreb i andre sammenhænge som i eks. naturoplevelser, idræt m.m.


Antropologiske Kulturbegreb
Det antropologiske kulturbegreb bygger på alt det som er menneskeskabt (traditioner, værdier og normer) og er mere beskrivende om menneskers adfærd i forskellige samfund, fællesskaber og æraer. Som sådan er det antropologiske kulturbegreb et område hvor man fokuserer på samspillet mellem mennesker, vilkår og strømninger.

kultur for børn
Her præsenteres børnene for både kendte og nye udtryksformer.
Det er den kultur voksne ønsker at bibringe børnene. Her kan bl.a. være tale om overleveringen af kulturelle værdier fra egen opvækst og professionelles holdning til hvilken type kultur der vil tjene børnenes udvikling og de institutionelle og samfundsmæssige rammer bedst.

Kultur med børn
Børn og voksne der i fællesskab samarbejder om at skabe og bruge kultur.

Kultur af børn
Den kultur der opstår når børn på egen hånd udtrykker sig og skaber mening igennem f.eks. spontan leg og kreativitet.

Eksempler fra praksis, hvor alle kulturbegreber er anvendt:

Æstetiske kulturbegreb anvendt på kultur for børn:
gå i teater, se film, musik oplevelser.Lære dem forskellige sanglege og andre kreative udtryksformer.

Antropologiske kulturbegreb anvendt på kultur for børn:
Museum – efterfølge tegne noget af det de har oplevet. En tur på Kronborg eller på Nationalmuseet med børnene.

Æstetiske kulturbegreb anvendt på kultur med børn:
F.eks. opførelse af Zebra samba ze ze:
http://www.youtube.com/watch?v=_2-l5rSGUjo
En tur i Eksperimentariet hvor man sammen med børnene udforsker naturlovene og får en sansemæssig oplevelse.

Antropologiske kulturbegreb anvendt på kultur med børn:
Børnene bestemmer selv hvad de vil lave med det materialer som vi har givet den f.eks. modellervoks.Få børnene til at tegne deres stamtræ.

Kultur af børn:
Børnene bruger deres fantasi og vi pædagoger har ikke nogen indflydelse , hvis vi skulle komme til at blande os vil det ændre sig til kultur med børn. Alt det der sker når vi giver børnene plads til deres egen upåvirkede oplevelse af og interaktion med hinanden og omverdenen.

Overvej om man udelukkende kan arbejde ud fra ét kulturbegreb når en aktivitet planlægges og gennemføres?

Teoretisk set kan man godt arbejde ud fra kun ét af begreberne, men det er ofte ikke hensigtsmæssigt - og især ikke med børn der i hovedtræk lærer bedst når de også befinder sig i en æstetisk læreproces.
(her antaget at der menes “æstetisk samt antropologisk kulturbegreb”).

Hvad har betydning for hvilket kulturbegreb der er mest hensigtsmæssigt at anvende?

I princippet kan alt have betydning - eks.: Læreplaner, personalemæssig sammensætning, målgruppen, ressourcer, værdier, holdninger og især målet for den enkelte aktivitet.

Børns mundtlige legekultur; Poul Bjerregaard

Bjerregaard indleder med et overblik over hvor børns mundtlige legekultur finder sted, hvordan den giver sig til udtryk og hvorfor den er så vigtig.

Dernæst beskriver han de forskellige verbale udtryksformer der anvendes i børns mundtlige legekultur:

¤ Sprog, fortælling og mundtlig leg
¤ Gåder og gådevitser
¤ Gyserfortællinger
¤ Alle børnene-genren
¤ Parodier
¤ Rim og remser

Slutteligt taler Bjerregaard om pædagogens rolle i forhold til emnet. Han skriver bl.a.: "Jeg mener ikke, at legekulturen er en "særlig autentisk" barnlig kultur, som bedst udfoldes fuldstændig uden voksnes indblandning". Bjerregaard siger dog samtidigt at der er behov for at børnene får plads til at dyrke den mundtlige legekultur i uformelle rammer samt at pædagogerne skal have indsigt i denne kultur for at kunne støtte op om den.

Jeg syntes godt om Bjerregaards nuancerede tankegang. I min forståelse taler han for at viden, indlevelse og situationsbestemt ageren er en hensigtsmæssig vej for pædagogen, samt at børns legekultur flyder sammen med voksnes kultur. Hermed er vi væk fra den sort-hvide tankegang der nogle gange hersker i pædagogisk/humanistisk forskning/tænkning og inde i en mere helhedsorienteret kontekst.

Børn og kultur – mellem gamle begreber og nye forestillinger. Beth Juncker – kapitel 8 i Dansk Kultur og Kommunikation.

Børn og kultur – mellem gamle begreber og nye forestillinger. Beth Juncker – kapitel 8 i Dansk Kultur og Kommunikation.

Beth Juncker giver sig flere gange i løbet af kapitlet i kast med endnu en opsummering af forskellene mellem det traditionelle, det moderne og det senmoderne (eller i nogens optik det postmoderne) samfund og vil gerne at hendes teorier vedr. de mange begreber der anvendes i diskussionen om børnekultur ses i lyset af disse samfundsændringer.

Hun refererer til Thomas Ziehes der mener at børns socialisering primært sker i en ny æstetisk hverdagskultur, via uformelle læringsprocesser og ikke i den institutionaliserede didaktisk orienterede kontekst.

Juncker giver sig derefter i kast med forklaringer om hvorledes de digitale medier har en stor rolle i børn og unges sociale liv og samvær. Her er hun fint i tråd med Giddens når hun taler om det at ”være sammen på tværs af rum og arenaer”. Hun fortæller om hvorledes børns sociale samvær er rykket indenfor og hvorledes de dér dyrker de æstetiske udfoldelses- og kommunikationsmuligheder. Hun mener at der er stor forskel mellem ”børns kultur” og ”børnekulturen” og at der er behov for at konstruere en ny tilgang til begrebet dannelse der er mere i tråd med den senmoderne virkelighed.

Citat: Børns kultur er en kultur der til dagligt omgås medierede æstetisk symbolske udtryk. Børnekulturen er en professionel pædagogisk-psykologisk funderet formidlerkultur, der primært dyrker klassiske kunst- og kulturudtryk – litteratur, teater, musik, billedkunst og klassiske kunst- og kulturoplevelser. Citat slut.

Begreberne pædagogik, barn, humanisme, leg og dannelse ses i et vesterlandsk historisk og filosofihistorisk perspektiv. Der tales bl.a. også om pædagogisk kunstbegreb, pædagogisk kvalitetsbegreb og det pædagogiske børnekulturbegreb.
Vi bliver også præsenteret for begreberne autoteliske og instrumentelle kulturer samt metakulturer. Autotelisk: som har et mål i sig selv. Instrumentel: som udgør el. vedrører et middel til at opnå et bestemt resultat. Meta: udover, niveauet over.

Beth Juncker er uden tvivl dedikeret til emnet ”børnekultur og børns kultur” …men hun og jeg er åbenbart fra to forskellige planeter! Det hun skriver er bestemt til at forstå og ikke videre kompliceret, men hendes skrivestil, tekstsammensætning og hang til gentagelser og endeløse uddybninger er i mine øjne dræbende kedelig og uinspirerende. Jeg forestiller mig at det forholdt sig anderledes hvis jeg var forsker på netop dette felt – i så fald ville jeg nok sætte mere pris på det meget ”vævende”, konstant underbyggende og uddybende.

DKK, At skabe antropologisk viden om børn.

Børneantropologisk forskning søger at afdække de multifacetterede sammenhænge børn indgår i, skaber og influeres af samt at definere kategorien ”børn” som erfaring og betingelse. En kort introduktion til antropologien og etnografien fortæller endnu kortere fortalt følgende: Antropologien er ”læren om mennesket” i bred forstand og etnografien er ”beskrivelsen af mennesket”. I etnografien er der meget vægt på feltarbejdet hvilket også er et fokus på i denne sammenhæng. At være en del af den sammenhæng man observerer er et centralt punkt i antropologien i og med at det vil være umuligt at få en dybere forståelse af det observerede uden at være påvirket af samme stimuli, vilkår og begivenheder.
Antropologien som vi skal beskæftige os med her er ikke så meget fokuseret på at skabe teoretiske strukturer med det formål at kortlægge prædefinerede problemstillinger som at åbne op for en forståelse for kompleksiteten i de sociale samspil.
I studiet af f.eks. børn er det vigtigt at forholde sig åbent, spørgende og reflekterende til de begivenheder man observerer. Det er en vigtig pointe at de væsentlige spørgsmål fremkommer som en reaktion på en længere observation og ikke er prædeterminerede ud fra en forskningsmæssig antagelse som man søger at bekræfte eller at afkræfte. Man skal også være bevidst om at mange af de processer der observeres ikke normalt i talesættes eller er genstand for dybere refleksion hos subjekterne der indgår i dem. Der foregår altså en lang række komplekse sociale processer der giver mening for individerne/grupperne, men som normalt ikke udtrykkes sprogligt og hvoraf en del ej heller er bevidstgjorte, men udfolder sig som indlejrede ubevidste sociale handle- og reaktionsmønstre. Her er det også vigtigt for observatøren at være opmærksom på detaljerne – detaljer der i første øjekast ikke nødvendigvis giver mening, men som senere hen kan skabe sammenhæng og forståelse.
Man er nød til at sammensætte metoderne på en sådan måde at de har størst mulig anvendelsesmulighed ud fra hvilke forhold der gør sig gældende for det der skal observeres. Derfor kan metoderne fra observation til observation være forskellige. En forudsætning for observationerne er dog at man ”undrer sig” at man stiller spørgsmålene ”hvorfor” og ”hvordan”.
Deltagelsen i, eller tilstedeværelsen ved, de sociale samspil som der observeres gør det umuligt at holde distancen til observationssubjekterne. Observatørens egne værdier, egen diskurs og handlemønstre vil dermed have en indvirkning på observationen, refleksionen og konklusionen. Forfatterne mener at systematiske overvejelser over feltprocessen, empiriens karakter og egne forudsætninger i vid er nødvendig for at tilnærme sig en forskningsmæssig objektivitet. De erkender dog at da empirien skabes ved mellemkomsten er det umuligt at opnå fuld objektivitet og at observatørerne i en vis udstrækning altid vil være en del af konklusionen. Hermed er de i tråd med den Hermeneutiske tænkning.
I denne sammenhæng af antropologisk forskning af børn lægges der vægt på at beskrive, reflektere over og analysere børns bevidste og ubevidste handlemønstre og deres viden. Et forsøg på en tolkning af deres perspektiver vil være frugtesløs da vi ikke kan nærme os en dybere forståelse af deres erfaringer eller kognitive og emotionelle processer.
Uanset hvilke subjekter eller grupper man vil observere kommer man ikke uden om spørgsmålet om kontekst. Det er konteksten der danner grundlaget for valg af metode og fokusering og som i denne sammenhæng gør den etnografiske tilgang relevant for antropologien. Analysen og konklusionen af observationerne skal også ses i lyset af denne kontekst. Det er dog vigtigt at pointere at konteksten ikke er statisk, men også er genstand for påvirkning.




Egne notater/studier:

En studerende på KU siger følgende om antropologi og etnografi:
Med etnografi menes der folkebeskrivelse, dvs. det er den empiriske kunst at beskrive mennesker igennem feltarbejde.
Med antropologi menes læren om mennesket, dvs. den teoretiske reflektion over hvad der konstituerer menneskets væsen.
Med etnologi menes der sammenligning af folkeslag på tværs af regioner.
Antropologi og etnologi bruges i mange sammenhænge som synonymer, og i Frankrig har der særligt været tradition for at kalde det etnologi. På KU kan du læse Europæiske Etnologi - hvilket det egentlig blot hedder for at demarkere sig fra antropologi på samme universitet.


Hold da op hvor kan de skrive meget om det indlysende!!! Det er ren holisme og grundlaget for denne tænkning er beskrevet i Vedaerne for mere end 3000 år siden, ligeledes i Taoismen for 2300 år siden, op igennem tiden af mange andre og i senere tid bl.a. Heisenberg, Capra m.fl.

Indsamling af børns vitser, DKK

Børns vitser fremkommmer i mange forskellige sammenhænge og har forskellige kilder. Nogle vitser stammer fra det nyeste Anders And magasin, andre fra kammerater i børnehaven eller skolen og atter andre er selvopfundne som leg med ord, med begreber eller en afprøvning af humor i forhold til sociale samspil. Vitserne kan også tage form som gåder og remser.

Fortalt af "J" på 8 år, kilde: Anders And:

- Hvorfor fik du en bøde?
- Fordi jeg kørte for langsomt.
- Man får da ikke en bøde for at køre for langsomt!
- Nej, men hvis jeg havde kørt hurtigere, havde de ikke fået fat i mig!

Fortalt af "D" på 13 år, kilde: Anders And:

Hvad er forskellen på en myg og en lærer?
Myggen er kun irriterende om sommeren!

...kort efter udarbejder han selv en ny version:

Hvad er forskellen på en skole og et fængsel?
I fængslet har man fri efter arbejde! (han refererer selvfølgelig til de irriterende lektier man får med hjem fra skolen :-)

Fortalt af "R" på 4 år, på vej hjem fra Børnehave:

- Du er en æggemad med oliven på!

...kort efter:

- Du er en leverpostejmad med makrel på!

...begge gangene efterfulgt af et stort grin og en tydelig interesse for modtagerens reaktion. Her var det nemt for modtageren at "gribe bolden" og deltage i legen hvilket gjorde det til en sjov cykeltur hjem fra børnehave.

Gakkede gangarter m.m.

Teksten beskriver overordnet den problemstilling der ligger i at forvalte børns læring. Der er fra politisk side et ønske om at danske børn lever bedre op til de faglige standarder der hersker i den vestlige verden. De erkender at leg er et vigtigt element i børnenes udvikling og forsøger at koble leg sammen med læring. Bekymringen kan hermed være at børns leg ikke længere defineres af børnene selv, men har udgangspunkt i voksnes forståelse af leg og med en fast målsætning om faglig udvikling.

En grundig udforskning af begrebet "børns kultur" er nødvendig for at kunne kvalificere debatten om læreplaner kontra børnekultur.

I den "gamle" forståelse af Børnekulturbegrebet var udviklingspsykologien den dominerende diskurs, i dag er der ligeså stort fokus på de erhvervsrettede og kompetencegivende aktiviteter og processer - man vil ruste børnene til at blive konkurrencedygtige, kompetente og innivative lønarbejdere og iværksættere.

Forfatteren, Beth Juncker, mener ydermere at børnekultur som forstået - Kultur for, med og af børn - er misvisende og uanvendelig, set med gældende normative optik, i og med at der er et spændingsforhold mellem den voksenstyrede - og fabrikrede børnekultur og så den kultur børnene selv skaber og opretholder. Da der ikke er et entydigt og skarpt filosofisk/teoretisk grundlag for begrebet "børnekultur" er dette efter forfatterens mening blevet udvandet og ses brugt i snart alle sammenhænge der har med børn at gøre. Juncker refererer til lektor Mouritzens artikler om hvorledes den gamle diskurs ikke længere er tilstrækkelig for at forstå den medievirkelighed børn i dag befinder sig i. Mouritzen arbejder med en forståelse af børnekultur der har baggrund i æstetikken og som dermed bevæger primært fokus væk fra socialisationsfeltet.

Der slås på tromme for at æstetikken er den måde hvorpå børn udforsker verden og lærer nyt på - at det er den måde hvorpå de kan bidrage til fællesskabet og udviklingen. Den boglige viden, rekvisitterne, medierne, filmene, bøgerne, legetøjet m.m. er de redskaber de anvender, men er ikke kulturbærende i sig selv. Dermed er det efter Mouritzens tænkning i æstetikken at vi skal tage udgangspunkt når vi taler børnekultur. Med denne "nye" diskurs kan vi samle de forskellige aktører der bidrager til børnekulturen og lægge vægt på den pointe at vi alle - herunder også børnene - udvikler kultur som en fusion mellem vores iboende æstetik og vores sociale interaktioner med anvendelse af de forskellige kulturredskaber.

Juncker opstiller en hel række forventninger/ønsker op til hvorledes børn i deres udvikling og kulturdannelse bør støttes af de voksne. Det er tydeligt at der er vægt på sansning, adgang til oplevelser og information, med især også til indlevende og udtryksfulde voksne der brænder for at deltage i det interaktive kultursammenspil.

Still falls the Rain

"Still falls the rain,the veils of darkness shroud
the blackened trees,
which, contorted by some unseen violence,shed
their tired leaves,
and bend their boughs toward a gray earth of
severed bird wings.
Among the grasses, poppies bleed before a
gesticulating death,
and young rabbits, born dead in traps,stand
motionless,
as though guarding the silence that surrounds and
threatens to engulf
all those that would listen. Mute birds, tired of
repeating yesterdays
terrors,huddle together in the recesses of dark corners,
heads turned from the dead, black swan
that floats upturned in a small pool in the hollow.
There emerges from this pool a faint,sensual mist,that traces
its way upwards to caress the feet of the
headless martyr's statuewhose only achievement was to die
too soon,and who couldn't wait to loose.
The cataract of darkness forms fully,the long black night begins,
yet still by the lake a young girlwaits.
Unseeing she believes herself unseen,
she smiles faintly at the distant tolling bell,
and the still falling rain."

Start af bloggen

Ja så er bloggen startet op ...for better or worse!