DKK Aktivitet 3

Målgruppe:

Mine iagttagelser er gjort igennem en årrække med gruppen af unge med massive psykosociale problemstillinger. Dette har både været i åbent og i sikret regi. Da jeg bl.a. også har arbejdet med unge der ikke har haft adgang til IT mens de har været anbragt på sikrede afdelinger har jeg også haft mulighed for at se hvorledes de håndterer denne begrænsning (dog skal det siges at observationerne i det sikrede regi er gjort fra 2005 til 2008 hvor de sociale netværk ikke var helt så dominerende i ungdomskulturen som de er nu).


Hvilke sociale online netværk anvender målgruppen:

De unge jeg har arbejdet med har primært anvendt Facebook, men nogle har også været på Arto og enkelte på Twitter. I åbent regi har langt de fleste brugt disse netværk til at chatte, men også i en vis grad til at møde potentielle kærester og lave aftaler om dates. Enkelte har brugt dem til at komme af med aggressioner og andre har aftalt kriminelle forhold. I sikret/lukket regi har jeg oplevet at mange af vores klienter aldrig har nået at få et fortroligt forhold til IT, eller har været meget skriftligt svage, og derfor ikke havde noget problem med at de var afskåret fra denne kommunikationsmulighed. Det er i langt højere grad været mobiltelefonen de har haft svært ved at undvære. Men de der tidligere har haft en stor aktivitet på IBSN har bestemt haft meget svært ved pludselig at skulle undvære det i en kortere eller længere periode. De har følt sig helt afskåret fra deres sociale netværk og deres isolation bag murene har føltes endnu mere tung.


Sprog:

Sproget er kortfattet og simpelt. Mange af indlæggende er ikke egentlig beskrivende og kan ikke stå alene, men kræver forhåndskendskab til personen eller emnet. Der anvendes mange emoticons og sms/netværksord som fx ”lol”, ”muhahaha”, ”G”, ”ROFL”, ¤F¤ o.s.v.



Netværkernes betydning for de unge og pædagogernes rolle i relation dertil:

Næsten alle unge i dag anvender IT-baserede sociale netværk (IBSN) og disse udgør et vigtigt element i deres liv. Jeg mener at det er vigtigt at vi som pædagoger forholder os til dette og erhverver os viden om dette område, får indsigt i de unges brug af IBSN og på en eller anden måde skaber mulighed for selv at være tilgængelige og synlige i cyberspace. Man bør på arbejdspladsen undersøge hvorledes det vil være hensigtsmæssigt at være til stede på en anvendelig måde i cyberspace og overveje hvilke faldgruber man skal undgå.
Der helt klart nogle grænser der skal trækkes når man som pædagog kommunikerer over nettet i arbejdsøjemed. Det er samme grænser som man ville trække i forhold privatsfærer i andre arbejdsmæssige sammenhænge. Jeg vil fx ikke lade unge jeg arbejder med få adgang til min private Facebook-profil og mener som udgangspunkt heller ikke jeg skal have adgang til deres. Jeg kunne i stedet oprette en arbejdsprofil med henblik på at dette kunne være en ekstra kommunikationsplatform – de unge kunne gøre det samme. Man kunne også oprette en FB-gruppe – et forum hvor medarbejdere og unge kunne mødes. Der er i det hele taget et væld af muligheder for at kommunikere og samtidigt adskille privatlivet fra arbejdslivet. Jeg mener godt at man kan, og at man bør, være personlig i sit arbejde – for mit vedkommende som udgangspunkt bare ikke privat!



Ændret syn på Internetbaserede Sociale Netværk?:

Jeg har igennem årene fået et mere nuanceret syn på IBSN. På den ene side er jeg blevet bedre til at forstå deres nytteværdi og kan se de mange måder de kan bruges på. På den anden side mener jeg at der utroligt mange der har et usundt forhold til dem. IBSN er ligesom alt andet noget der potentielt set er både harmonisk og uharmonisk alt efter hvordan ligningen med brugere, formål, frekvens, metode og sammenhæng stilles op.