DKK Projekt, Visuel.

DKK Projekt 2012, tillæg til opgave.

Som en del af projektet laver vi figurer af dyr i træ. Figurerne skal derefter placeres i et lokale som vi er ved at indrette og dekorere som "Naturrum". Det er meningen at Naturrummet skal være et udstillings- og læringsrum med naturen i centrum. Således bygges det op omkring tre forskellige landskaber: Skov, ørken og polar. Børnene der deltager hjælper med forskellige faser og tiltag - herunder som sagt at lave træfigurer af dyr, men også med at indsamle natureffekter på oplevelses- og læringsture. Vi har bl.a. været ude og finde spor fra dyr og lave gipsafstøbinger af disse. Det er tanken at børnene skal være med til at formidle viden om naturen til andre børn i takt med at de erhverver sig viden og får udstillet flere ting i rummet.

Mine målsætninger er:

¤ At bidrage til øget viden om naturen og dens rolle i menneskets liv og eksistens.
¤ At motivere dem til selv at søge flere oplevelser i naturen.
¤ At bidrage til inklusion igennem fælles oplevelser og målsætninger.
¤ At øge deres kommunikative kompetencer i formidlingen af deres projekt.
¤ At øge mine egne kommunikative og didaktiske kompetencer.

Børnene tegner motiverne på træet ...

 

 

 

Motiverne saves ud ...

 

Naturrummet er ved at blive lavet ...nederst er vandmiljø (hav, sø, å), midten er landjorden og øverst er himmelen. På fladen ret frem skal der være skov og tempereret klima, til venstre skal der være ørken og på fladen bagved (udenfor billedet) skal der være polarlandskab. Dyremotiverne skal placeres der hvor de hører hjemme og børnene skal være med til at formidle viden om dyr, klima, natur o.s.v.

 

En ørn skal hænges op ...



En enlig isbjørn der snart får selskab af sæler, isbjerge, hvalrosser m.m.

DKK opgave 3, mediepædagogik

DKK opgave 3

Krav til opgaven:

Fortælling med tekst og billeder.
Dit ”ynglings-plysdyr” på opdagelsesrejse.
Billeder samt fortælling om opdagelsesrejsen lægges på din blog



Mit "ynglings-plysdyr" er G.W. Bush - gotta love the guy!

Sover vi alle ikke lidt bedre og mere trygt når vi ved at han, hans far og vennerne er der til at våge over os!

...ok ok ok - godt nok løj de om Saddams masseødelæggelsesvåben, men de fik ham fjernet og reddet Irak! ...eller ...ok ok ok - godt nok er Irak langt fra stabilt og folk dør stadig som fluer derovre, men de dør i et form for demokrati og det er da bedre end at dø i et diktatur!

Men så fik Bin Laden da hvad han fortjente ...selvom det tog omkring 10 år for verdens største supermagt samt dens allierede at dræbe ham. Uanset hvad kan vi da glæde os over at Afganistan er fri for Taleban ...eller, ok ok ok - måske er landet stort set lige så ustabilt som nogensinde, men det er da ikke i værre forfatning end da Storbrittanien og derefter russerne besatte det - der døde folk da også som fluer!

Folk kan sige hvad de vil, men hvor er jeg da bare stolt når jeg tænker over at vores egen Fogh Rasmussen og Bush er "buddies" - at vi i Danmark også ignorerede FN fuldstændigt og bare gav gas! Derfor har jeg lavet en lille hyldest til Bush i en kort billedserie som kan ses herunder (bedste udbytte af billederne får du ved at dobbeltklikke på det første og se dem i en viewer):

Alle billederne er fundet i Flickr, Creative Commons. Det var svært finde egnede billeder dér, sammenlignet med bare at gå på Google billeder, men i tråd med opgaven og anbefalingerne var det den vej jeg måtte gå.

DKK Paint.Net opgave



Jeg har nu arbejdet lidt i Paint.Net hvilket på sin vis er en logisk udvidelse af Windows Paint. Der er helt klart nogle gode muligheder med dette program.

Jeg har brugt programmet til at ødelægge et af min fars billeder - sorry dad! Det første billede er det originale og det næste er som det ser ud efter jeg har haft det i Paint.Net.

...og nu til min næsten utilgivelige handling:

DKK Filmopgave








DKK filmopgave. Storyboard

The Voice Within
1. scene: en mand går på gaden – ser trist ud og alt er i sort hvid samt formørket effekt.
2. scene: han kommer hen til sin bygning, kigger i postkassen og tager reklamerne i hånden.
3. scene: han går ind ad opgangsdøren til sin lejlighed.
4. scene: han åbner døren til sin lejlighed.
5. scene: han går ind i sin lejlighed.
6. scene: han kigger reklamerne og smider dem alle i skraldespanden
7. scene: han går ned i stuen og tænder for fjernsynet, men slukker igen da intet spændende er på.
8. scene: han sætter sig i stolen og ser opgivende ud.
9. scene: han ser ind i kontoret hvor der er hylder med bøger – den formørkende effekt tages væk.
10. scene: han går ind til sine bøger, tager en ned fra hylden og åbner den.
11. scene: han tager to bøger til og bringer dem med ind i stuen.
12. scene: manden læser begejstret og smiler.
13. scene: manden falder i søvn på sofaen
14. scene: man ser scener af naturoplevelser, kung fu træning, Arizona m.m. i et drømmelys og med diverse effekter. Nordisk musikspor lægges.
15. scene: drømmelyset forsvinder og tilbage til billedet af den sovende mand i sofaen med bogen i hånden
16. scene: manden vågner og alt er nu i farver.
17. scene: manden rejser sig, lægger bogen og strækker armene ud. Rock/metal musikspor lægges.
18. scene: manden klapper i hænderne man kan se at han har taget en beslutning indeni.
19. scene: manden går ind og åbner klædeskabet, finder sin hat frem …
20. scene: på vej ud af døren med helt andet tøj på, hat, rygsæk og vandrestav – parat til eventyr.
21. scene: manden går ned af opgangstrappen.
22. scene: manden går ud af opgangsdøren og ser sig omkring.
23. scene: manden går samme vej ad gaden som man først så ham komme fra og forsvinder rundt om hjørnet.


Optageudstyr:
JVC Camcorder 30 GB

Videoredigeringssoftware:
Pinnacle Studio HD

Yderligere udstyr:
Kamerastativ

Taleopgave. DKK.








...enjoy!

DKK Aktivitet 3

Målgruppe:

Mine iagttagelser er gjort igennem en årrække med gruppen af unge med massive psykosociale problemstillinger. Dette har både været i åbent og i sikret regi. Da jeg bl.a. også har arbejdet med unge der ikke har haft adgang til IT mens de har været anbragt på sikrede afdelinger har jeg også haft mulighed for at se hvorledes de håndterer denne begrænsning (dog skal det siges at observationerne i det sikrede regi er gjort fra 2005 til 2008 hvor de sociale netværk ikke var helt så dominerende i ungdomskulturen som de er nu).


Hvilke sociale online netværk anvender målgruppen:

De unge jeg har arbejdet med har primært anvendt Facebook, men nogle har også været på Arto og enkelte på Twitter. I åbent regi har langt de fleste brugt disse netværk til at chatte, men også i en vis grad til at møde potentielle kærester og lave aftaler om dates. Enkelte har brugt dem til at komme af med aggressioner og andre har aftalt kriminelle forhold. I sikret/lukket regi har jeg oplevet at mange af vores klienter aldrig har nået at få et fortroligt forhold til IT, eller har været meget skriftligt svage, og derfor ikke havde noget problem med at de var afskåret fra denne kommunikationsmulighed. Det er i langt højere grad været mobiltelefonen de har haft svært ved at undvære. Men de der tidligere har haft en stor aktivitet på IBSN har bestemt haft meget svært ved pludselig at skulle undvære det i en kortere eller længere periode. De har følt sig helt afskåret fra deres sociale netværk og deres isolation bag murene har føltes endnu mere tung.


Sprog:

Sproget er kortfattet og simpelt. Mange af indlæggende er ikke egentlig beskrivende og kan ikke stå alene, men kræver forhåndskendskab til personen eller emnet. Der anvendes mange emoticons og sms/netværksord som fx ”lol”, ”muhahaha”, ”G”, ”ROFL”, ¤F¤ o.s.v.



Netværkernes betydning for de unge og pædagogernes rolle i relation dertil:

Næsten alle unge i dag anvender IT-baserede sociale netværk (IBSN) og disse udgør et vigtigt element i deres liv. Jeg mener at det er vigtigt at vi som pædagoger forholder os til dette og erhverver os viden om dette område, får indsigt i de unges brug af IBSN og på en eller anden måde skaber mulighed for selv at være tilgængelige og synlige i cyberspace. Man bør på arbejdspladsen undersøge hvorledes det vil være hensigtsmæssigt at være til stede på en anvendelig måde i cyberspace og overveje hvilke faldgruber man skal undgå.
Der helt klart nogle grænser der skal trækkes når man som pædagog kommunikerer over nettet i arbejdsøjemed. Det er samme grænser som man ville trække i forhold privatsfærer i andre arbejdsmæssige sammenhænge. Jeg vil fx ikke lade unge jeg arbejder med få adgang til min private Facebook-profil og mener som udgangspunkt heller ikke jeg skal have adgang til deres. Jeg kunne i stedet oprette en arbejdsprofil med henblik på at dette kunne være en ekstra kommunikationsplatform – de unge kunne gøre det samme. Man kunne også oprette en FB-gruppe – et forum hvor medarbejdere og unge kunne mødes. Der er i det hele taget et væld af muligheder for at kommunikere og samtidigt adskille privatlivet fra arbejdslivet. Jeg mener godt at man kan, og at man bør, være personlig i sit arbejde – for mit vedkommende som udgangspunkt bare ikke privat!



Ændret syn på Internetbaserede Sociale Netværk?:

Jeg har igennem årene fået et mere nuanceret syn på IBSN. På den ene side er jeg blevet bedre til at forstå deres nytteværdi og kan se de mange måder de kan bruges på. På den anden side mener jeg at der utroligt mange der har et usundt forhold til dem. IBSN er ligesom alt andet noget der potentielt set er både harmonisk og uharmonisk alt efter hvordan ligningen med brugere, formål, frekvens, metode og sammenhæng stilles op.

DKK, Aktivitet 2

Jeg observerer mange forskellige måder at tale i mobil.

¤
Nogen er dedikeret til samtalen og foretager sig intet andet imens. Andre har gang i en masse andre ting på samme tid. Nogen udnytter transporttiden til og fra arbejde eller andet til at føre samtaler. Nogen har mobilen med i træningscenter og taler mellem øvelserne o.s.v.

¤
Nogen kommunikerer så kortfattet som muligt og går efter at få info eller aftaler på plads hurtigst muligt. Andre nyder tydeligvis at repetere dagligdagens oplevelser - store som små - over længere eller gentagne samtaler.

¤
Nogen er meget bevidste om deres omgivelser og holder samtalerne i formel stil når de er i offentligt rum hvor samtalen muligvis kan høres af andre mennesker. Andre er tilsyneladende helt ligeglade med det og taler højt om meget private anliggender uagtet om der er en masse andre der hører det. Nogen vælger helt bevidst indhold og udtryk med omtanke på at få opmærksomhed fra omgivelserne hvilket gør at de opererer med mange forskellige modtagere på samme tid, men kun med en tydelig repondent.

¤
Nogen tager mobilen og åbner samtalen med at præsentere navn. Nogen tager bare mobilen med et "Ja!?". Nogen har tydeligvist set på displayet hvem det er der ringer og "tager imod" vedkommende på en mere personlig måde. Nogen åbner med en "skæv/sjov" kommentar.

...ja der er jo ligeså mange måder at tale i mobil på som der er mennesker!