DKK, At skabe antropologisk viden om børn.

Børneantropologisk forskning søger at afdække de multifacetterede sammenhænge børn indgår i, skaber og influeres af samt at definere kategorien ”børn” som erfaring og betingelse. En kort introduktion til antropologien og etnografien fortæller endnu kortere fortalt følgende: Antropologien er ”læren om mennesket” i bred forstand og etnografien er ”beskrivelsen af mennesket”. I etnografien er der meget vægt på feltarbejdet hvilket også er et fokus på i denne sammenhæng. At være en del af den sammenhæng man observerer er et centralt punkt i antropologien i og med at det vil være umuligt at få en dybere forståelse af det observerede uden at være påvirket af samme stimuli, vilkår og begivenheder.
Antropologien som vi skal beskæftige os med her er ikke så meget fokuseret på at skabe teoretiske strukturer med det formål at kortlægge prædefinerede problemstillinger som at åbne op for en forståelse for kompleksiteten i de sociale samspil.
I studiet af f.eks. børn er det vigtigt at forholde sig åbent, spørgende og reflekterende til de begivenheder man observerer. Det er en vigtig pointe at de væsentlige spørgsmål fremkommer som en reaktion på en længere observation og ikke er prædeterminerede ud fra en forskningsmæssig antagelse som man søger at bekræfte eller at afkræfte. Man skal også være bevidst om at mange af de processer der observeres ikke normalt i talesættes eller er genstand for dybere refleksion hos subjekterne der indgår i dem. Der foregår altså en lang række komplekse sociale processer der giver mening for individerne/grupperne, men som normalt ikke udtrykkes sprogligt og hvoraf en del ej heller er bevidstgjorte, men udfolder sig som indlejrede ubevidste sociale handle- og reaktionsmønstre. Her er det også vigtigt for observatøren at være opmærksom på detaljerne – detaljer der i første øjekast ikke nødvendigvis giver mening, men som senere hen kan skabe sammenhæng og forståelse.
Man er nød til at sammensætte metoderne på en sådan måde at de har størst mulig anvendelsesmulighed ud fra hvilke forhold der gør sig gældende for det der skal observeres. Derfor kan metoderne fra observation til observation være forskellige. En forudsætning for observationerne er dog at man ”undrer sig” at man stiller spørgsmålene ”hvorfor” og ”hvordan”.
Deltagelsen i, eller tilstedeværelsen ved, de sociale samspil som der observeres gør det umuligt at holde distancen til observationssubjekterne. Observatørens egne værdier, egen diskurs og handlemønstre vil dermed have en indvirkning på observationen, refleksionen og konklusionen. Forfatterne mener at systematiske overvejelser over feltprocessen, empiriens karakter og egne forudsætninger i vid er nødvendig for at tilnærme sig en forskningsmæssig objektivitet. De erkender dog at da empirien skabes ved mellemkomsten er det umuligt at opnå fuld objektivitet og at observatørerne i en vis udstrækning altid vil være en del af konklusionen. Hermed er de i tråd med den Hermeneutiske tænkning.
I denne sammenhæng af antropologisk forskning af børn lægges der vægt på at beskrive, reflektere over og analysere børns bevidste og ubevidste handlemønstre og deres viden. Et forsøg på en tolkning af deres perspektiver vil være frugtesløs da vi ikke kan nærme os en dybere forståelse af deres erfaringer eller kognitive og emotionelle processer.
Uanset hvilke subjekter eller grupper man vil observere kommer man ikke uden om spørgsmålet om kontekst. Det er konteksten der danner grundlaget for valg af metode og fokusering og som i denne sammenhæng gør den etnografiske tilgang relevant for antropologien. Analysen og konklusionen af observationerne skal også ses i lyset af denne kontekst. Det er dog vigtigt at pointere at konteksten ikke er statisk, men også er genstand for påvirkning.




Egne notater/studier:

En studerende på KU siger følgende om antropologi og etnografi:
Med etnografi menes der folkebeskrivelse, dvs. det er den empiriske kunst at beskrive mennesker igennem feltarbejde.
Med antropologi menes læren om mennesket, dvs. den teoretiske reflektion over hvad der konstituerer menneskets væsen.
Med etnologi menes der sammenligning af folkeslag på tværs af regioner.
Antropologi og etnologi bruges i mange sammenhænge som synonymer, og i Frankrig har der særligt været tradition for at kalde det etnologi. På KU kan du læse Europæiske Etnologi - hvilket det egentlig blot hedder for at demarkere sig fra antropologi på samme universitet.


Hold da op hvor kan de skrive meget om det indlysende!!! Det er ren holisme og grundlaget for denne tænkning er beskrevet i Vedaerne for mere end 3000 år siden, ligeledes i Taoismen for 2300 år siden, op igennem tiden af mange andre og i senere tid bl.a. Heisenberg, Capra m.fl.